Philadelphia - fordi levende musik er bedst 

Tommy tlf.: 20 63 84 85   -   Torben tlf.: 25 60 16 64   -   info@philadelphia-duo.dk

Hvem er Philadelphia...? 

 

Philadelphia er bestående af Tommy og Torben, to garvede musikere, der har spillet sammen i mere end 10 år. Tilsammen er den musikalske erfaring stor, men den musikalske spilleglæde og entusiasme er endnu større. 
Der spilles glad og levende musik uden brug af midifiler, forudindspillede arrangements og playback af nogen art. Alt dette tilsammen resulterer i "rigtig musik", der ikke lyder som et helt orkester men istedet er et lille orkester med rigtige instrumenter og levende lyd.
 

Philadelphia møder altid op i god tid, klædt passende på til lejligheden, og ivrige efter at være med til at skabe de bedst mulige rammer for festen.

Professionel lyd og lys er en selvfølge.

Tommy Jensen
Tommy har i over 40 år haft en karriere i musikbranchen og har blandt andet spillet i Fender-Kvartetten og Hanne & Havanna. Senere blev det til 7 år i Philadelphia med Jens Kristian.
I Duoen Dania fandt Tommy så Torben, og sammen skabte de det "nye" Philadelphia-duo.

 

Tommy spiller med stor erfaring på sine trommer og der er absolut ingen slinger i valsen! Nogle trommeslagere slår på trommer, men! Tommy spiller på trommer, hvilket let kan høres.  Tommy er den der synger for til festsangene, og der er stort set ikke den sang han ikke kender. Tommy synger naturligvis også med under dansen, og her kommer hans store erfaring og gode vocal for alvor frem.

 

 

Torben Aakmann Larsen

Torben har spillet musik fra han var ganske ung og spillede i forskellige amatørbands, inden han i 1998 dannede duoen Dania sammen med trommeslageren Kjeld Gade.
Efter 2 gode år i Dania blev det til et godt musikalsk samarbejde med Tommy i Philadelphia-duo, hvilket stadig er tilfældet. Torben spiller dog stadig i et par amatørorkestre foruden Philadelphia, for musikken er og bliver den store interesse!

 

Torben trykker på keyboardet og fodbassens tangenter under middagen med stor erfaring. Der spilles både efter gehør og noder, så der er næsten ikke den festsang, der ikke kan spilles efter et par minutter.
Til dansen spilles der friskt til på keyboardet og suppleres med guitarer, ukulele, banjo, mundharpe og sang!